ANVENDELSE AF DAGSLYSSTYRING Da hovedformålet med dagslysstyring er at reducere elforbruget, må den første forudsætning være, at der er tilstrækkeligt med dagslys. Hvis mængden af dagslys er begrænset eller der slet intet dagslys er, vil der være andre, mere hensigtsmæssige måder at tænde og slukke for lyset på for at reducere elforbruget. Om dagslysmængden er tilstrækkelig til, at det er fornuftigt at anvende dagslysstyring, afhænger af rummets brugsmønster og en række forhold omkring bygningens udformning og omgivelser. Dagslysmængden afhænger desuden af vinduernes orientering og af, om der er ovenlys eller sidelys. Anvendelse af dagslysstyring er primært relevant i rum med god dagslystilgang. Hvis dagslysmængden er tilstrækkelig, er det som regel en god idé at anvende dagslysstyring i kontorer, klasseværelser, gange, biblioteker, auditorier, hospitaler, kantiner, produktionshaller, lagre, gangområder, storcentre og andre lignende steder. Hvilke lyskilder kan anvendes til dagslys
LED rør med Motion og Lux sensor - SGP LED rør
Indgangsspænding: AC100-277V 50 / 60HzStrøm: 11W, 17W, 20W, 24W, 30WFTT: WW (3000K), NW (4000K), DW (5000K), CW (6000K)Længde: 2 ft, 3 ft, 4ft, 5FTCertificering: CE, RoshBeskrivelse: Micro-sensor og isolering driver inde
Der findes to principielt forskellige strategier for dagslysstyring, nemlig lysstyring og lysregulering.Egenskaberne ved de to styringsstrategier er forskellige, og de har hver deres fordele og ulemper.LysstyringI et lysstyringssystem måles dagslysmængden vha. en sensor, der er placeret enten ude eller inde. Ud fra den lysmængde, som sensoren måler, justeres lyset op eller ned efter forudbestemte indstillinger. Det vil sige at sensoren måler dagslysmængden og indstiller kunstlyset til et forudbestemt niveau. For at opnå den nødvendige lysmængde, må de forudbestemte niveauer indstilles på stedet og i et tidsrum, hvor dagslyset ikke er tilstrækkeligt.Hvis sensoren er placeret forkert eller ved en fejltagelser bliver skjult bag et gardin eller på anden måde dækkes til, vil kunstlyset være tændt hele tiden og der opnås ingen energibesparelse.Et lysstyringssystem er relativt enkelt i sin opbygning og volder derfor normalt ikke store problemer i praksis. Systemet, som består af et eller flere armaturer, en lyssensor, en styring og en afbryder, kan udbygges medbevægelsesmelder eller centralt registreringssystem, så det kun tænder, når der er personer til stede i bygningen.Indregulering og justering af systemet er vigtig for at systemet fungerer efter hensigten. Ofte er det nødvendigt at indregulere systemet over en længere periode (både sommer og vinter) for at sikre, at systemet fungerer optimalt.Systemet kan ikke opfange ændringer af rummets overflader og inventar, f.eks. ændringer af farver og reflektanser. Hvis sensoren er placeret udendørs, kan den desuden ikke tage højde for, om gardiner eller anden form for solafskærmning er trukket for eller om dagslysindfaldet på anden vis er begrænset. Hvis der sker væsentlige ændringer i rummet eller omgivelserne, skal styringen derfor indstilles på ny. Fordelen ved lysstyringssystemer er, at de er simple og billige.LysreguleringVed lysregulering måles lysmængden i rummet, ideelt set på arbejdsplanet, og systemet regulerer lysniveauet indtil den ønskede lysmængde er opnået. Lysregulering er mere avanceret end lysstyring og kan kompensere for om solafskærmningen i rummet er aktiv, beskidte vinduer, blokeret dagslystilgang pga. potteplanter, skiftende overflader i rummet etc.Med et lysreguleringssystem vil lysmængden altid være den samme, og man undgår det overforbrug, som den nødvendige overdimensionering af anlægget normalt giver anledning til, og som bl.a. skyldes reduktion af lyskildens lysstrøm over levetiden. Derfor kaldes disse systemer også for konstantlyssystemer.Et lysreguleringssystem kan kombineres med bevægelsesmelder og centralt registreringssystem, så det kun tænder, når der er personer til stede.I lysreguleringssystemer skal sensoren placeres så andelen af kunstlys og dagslys er det samme i alle situationer. Hvis dette ikke er tilfældet, vil styringen være forskellig afhængig af, om der er meget eller lidt dagslys. I praksis kan det være vanskeligt at placere sensoren, men her kan erfaring og leverandørernes anvisninger være en hjælp.Anvendelse af lysregulering kan give større energibesparelse end lysstyring.
En bevægelsessensor registrerer, om der er bevægelse i lokalet, og sørger for, at lyset slukkes, når lokalet ikke benyttes. Anvendelse af bevægelsessensorer skal sikre, at lyset kun er tændt, når der er personer i lokalet. Derved reduceres elforbruget til belysning.Bevægelsessensorer benyttes i mange forskellige lysstyringssystemer og bygges ofte sammen med en lyssensor eller et skumringsrelæ, så enheden kun tænder for lyset, hvis der registreres bevægelser, og dagslysbidraget samtidig er for lille.Hvad er en bevægelsessensor?En bevægelsessensor er en elektronisk enhed, der kan detektere, om der er personer til stede i det område sensorens rækkevidde kan dække. Hvis dette er tilfældet, vil bevægelsessensoren sende et signal, så belysningsanlægget tændes.Bevægelsessensoren har en indbygget justerbar tidsforsinkelse. Hvis der ikke registreres bevægelse eller personer inden for denne tidsforsinkelse, som typisk er 10-15 minutter, vil lyset blive slukket.Bevægelsessensorer findes i forskellige udgaver og kaldes også for bevægelsesmeldere eller PIR-meldere.